Sport 24 tager plads i DSF bestyrelse

CEO, Sport 24, Lars Elsborg, indtræder i bestyrelsen for Danmarks Sportshandler Forening.

Den samlet bestyrelse består herefter af formand, Steen Egede Hansen fra Sport 24 i Farum, Thomas Jensen Agerkilde fra Sportigan i København V. samt Lars Elsborg.

"Det er en stor fornøjelse, at kunne byde velkommen til Lars Elsborg i vores forenings bestyrelse", udtaler formand, Steen Egede Hansen og fortsætter "Der er ingen tvivl om at Lars, med sin erfaring og kompetencer, vil være en stor gevinst for foreningen".

Danmarks Sportshandler Forening skal forsætte den gode udvikling med at være relevant for medlemmerne og samtidig være aktiv omkring uddannelsen af branchens elever.